Vores Services
Bogføring af indtægter og udgifter
Indtægter – f.eks. kontingent indbetalt via GolfBox – og udgifter bogføres via digitale værktøjer. Det betyder, bogføringen sker automatisk og gnidningsfri, men med en kvalificeret bogholder i førersædet.
Afstemninger
Du kan forvente løbende afstemning, når vi bogfører. På den måde er du sikret, at alt, der bliver bogført, bliver bogført korrekt. Vi laver både bankafstemning og momsafstemning.
Beregning og indberetning af moms
Få klaret dit momsregnskab og indberetning af moms. Vi er specialister i momskompensation, splitmoms og lignende, og derfor kan du være sikker på, du betaler den moms, du er berettiget til. Vi har styr på de særlige momsregler og sørger for, at du får mest muligt ud af dem.
Lønadministration
Har du medarbejdere, skal de naturligvis have deres løn til tiden og uden fejl. Vi sørger for det hele, så du i stedet kan fokusere på dine kerneopgaver
Løbende rapportering
Når du overlader økonomiadministrationen til os, modtager du løbende rapportering. På den måde kan du altid følge med i, hvordan økonomien forholder sig, og om budgettet bliver overholdt.
Sparring
Vores kompetente rådgivere har mere end 40 års erfaring med bogholderi og regnskab – og vi er specialister i golfklubber, tandlæger, boligadministrationer og mellemstore virksomheder. Vi har styr på alle de særlige regler og programmer, så du altid kan være sikker på at modtage troværdig og sikker sparring og rådgivning.
Hvad er outsourcing?
Outsourcing bliver benyttet i tiltagende grad af virksomheder i alle størrelser, der ønsker at spare tid og penge.
Kort fortalt er outsourcing, når en virksomhed vælger at lave en kontrakt med en ekstern udbyder, der så står for aktiviteter, der tidligere har været klaret internt. Eksempler på dette kan være rekruttering eller webudvikling. Den økonomiske administration kan også outsources helt eller delvist.
Det kan godt betale sig, at du kigger nærmere på, om der er dele af den økonomiske administration, der kan rykkes ud til en ekstern leverandør, da der kan være mange penge og meget tid at spare.
Outsourcing af administrationen er desuden en klar fordel for mindre virksomheder, der ikke har ressourcerne eller opgavemængden til en intern administrativ medarbejder.
Fordelene ved outsourcing
Hvorfor skal du outsource din økonomiske administration til os? Fordelene ved at outsource din bogføring er mange og store.
Når du overlader bogføringen, momsregnskabet, lønadministrationen og meget mere helt eller delvist til en ekstern leverandør, er gevinsterne til at tage og føle på. Du sparer blandt andet lønnen til en fastansat revisor eller administrationsmedarbejder, du er sikret en samarbejdspartner, der altid er opdateret på de nyeste regler, lovgivninger, digitale løsninger og specialiserede systemer, og du kan forvente høj kvalitet og ensartethed i rapporteringen.
Du skal aldrig bekymre dig om ting som sygdom, ferie, pension eller barsel – du vil altid kunne komme i kontakt med en, der er fuldstændig inde i din forretning og økonomi. Og så kan du desuden ændre løbende på kapaciteten alt efter, hvordan dine behov ændrer sig i løbet af året.
Få fuld administration af din virksomhed
Som specialister i både golfklubber, boligadministrationer, tandlæger og mellemstore virksomheder har vi masser af erfaring at trække på. Derfor bør vi også være dit naturlige valg, når du vælger at outsource din økonomiske administration.
Digitale kompetencer
Vi har styr på programmerne og systemerne
Hos ECOR kommer du til at arbejde sammen med superbrugere i systemer og programmer, der gør samarbejdet og sparring letter. Hvis du bruger et program i din virksomhed, der ikke er nævnt her, så tag fat i os – dette er kun udvalgte eksempler.
Kontakt os
Lad ECOR stå for administration bogføring, regnskab og lønbehandling for din virksomhed. Kontakt os, så vi sammen kan finde frem til dine behov.